De italienske gnocchi, som man oftest laver af kartoffel, er lette, små puder, der kan laves på hundrede måder. De kan koges, dampes og steges, gør sig bedst uden for megen staffage, og den helt klassiske servering er med brunet smør tilsat frisk salvie. Min salvie døjer med lidt mismod, så jeg ville bruge det sidste af den inden den helt opgav ævred. Jeg havde også et enkelt hokkaido græskar, og da jeg længe har villet prøve det med græskar, og det samlet betød fritagelse for indkøb, var der ikke så meget at rafle om. Hele græskarret blev brugt, og det synede virkelig ikke af meget, men det bliver til en stor portion, så opskriften rækker snildt til fire. Det smager en lille smule julet, a la et mini-snert af kanel/kardemomme, så der skal godt med salvie, salt og peber til at skabe balance. Jeg tilføjede også lidt røget bacon fordi…ja, fordi det er bacon!
Det tager ca. en halv time at forberede, og børn kan sagtens være med til at forme de små puder.
1 lille græskar (hokkaido eller butternut squash)
1 æg
1 tsk. citronskal
1 spsk. citronsaft
2-3 dl. sigtet hvedemel
(halvdelen kan erstattes af rismel, hvis de skal være endnu lettere, men det er næppe særlig italiensk)
salt og peber
50-100 gr. smør
en håndfuld frisk salvie
Evt. lidt røget bacon eller panchetta
Masser af salt og peber
En gryde saltet vand bringes i kog. Græskarret deles i halve eller kvarte, det snaskede stads med stenene fjernes, og så koges de (med skræl) i 5-10 minutter til kødet er helt mørt. Vandet hældes fra og der skylles med koldt vand, der så hældes grundigt fra, kødet skæres fra skrællen (skallen?) og så skal det moses sammen med æg, saft og skal af citron og godt med salt og peber. Pisk gerne med elpisker, så det bliver helt lindt og luftigt. Finten med at tilføje melet er, at det hele vejen virker som en klistret, dum masse, der aldrig vil blive den mindste smule formbart. Hav tålmodighed og brug en stor ske og håndfladerne, ikke fingrene. Derfor, melet lidt i ad gangen, nærmest skubbet/vendt i, ikke pisket eller rørt. Når der er kommet ca 2 dl. mel i, skal det ud på et meldrysset bord og skubbes forsigtigt lidt rundt uden at man stikker fingrene ind i det. Lad det stå i 5 minutter, så det samler sig lidt, tilføj lidt mere og se så om det er en smule elastisk, når man prøver at hive et stykke fra. Hvis ikke, skal der tilføjes lidt mere mel. Hvis ja, tager man en smule fra ad gangen, drysser det godt med mel, og ruller så en pølse, som man skærer ud i ca. 2 cm.’s bredde. De skal stadig være lette og lidt klistrede indeni, så rul ikke livet ud af dem. Endelig kan man så give hver gnocchi et let pres med en gaffel, så de får det “ægte” gnocchi look, men det orkede jeg ikke lige.
I en pande smeltes smørret på middelhøj varme, evt. bacon tilsættes, og når smørret er nøddebrunt smider man salvie i, og derpå gnocchi med lidt forsigtighed, da de i de første sekunder hænger sammen, hvis man lægger dem oveni hinanden. De skal bare have farve, så ikke mere end et minut eller to på hver side. Serveres med et drys ekstra salt og parmesan.
Gnocchi kan også koges i et minut i spilkogende vand, hvorved de bliver bløde hele vejen igennem og dermed mere pastaagtige, hvilket også fungerer storartet med salviesmørret. Med enhver slags smør, hvis man nu skal være ærlig. Denne gang blev de altså stegt, og den sprøde skorpe mod det bløde græskar-indre var virkelig delikat.
