I sidste weekend blev jeg begavet med en weekend uden Gipskansleren. Drengen blev kærligt men bestemt sendt bort, og jeg lagde ud med at stirre ud i luften for en (længere) stund. Man har brug for et par timers semi-autisme i ny og næ, når hverdagen ellers er fyldt op af bippende elektronik, “Det er din skyld altsammen”-leg i mange variationer og almindelig slæben rundt på et ikke just anorektisk barn i gipsrustning. Hvis jeg ikke var så sur/fordømmende/ufleksibel, ville jeg med garanti kunne blive en alletiders buddhist, i hvert fald i “sidde stille, til tider let rokkende, og mumle ikke-ord” afdelingen.
Men nok om absencer, for det drev da over til sidst, og jeg gik derpå i køkkenet for at eksperimentere med nogle tiloversblevne stykker af den tapre Bukkebruse. Min søster havde inviteret til præ-påskefrokost, i erkendelse af de mange afbud man ellers uvægerligt får, når venner skal finde en ledig stund i helligdagene, så jeg ville i den anledning gå helt old-school og lave en terrine. Det mindes jeg ikke at have lavet før, så det var med nogen spænding jeg gik igang. Lav gerne det hele dagen før, da man dermed intet skal lave på dagen, andet end måske at bage noget rigtig godt brød. De resterende stykker ged var ikke lette at identificere, men så mest ud som rester af skulder/bov og et stykke bryst, hvilket virkede velegnet til lang tid i en stegegryde, hvor kødet ville strimle og benene afgive nok stivelse til saften. Det viste sig at holde stik, og så tog jeg den på gefühl derfra. Jeg valgte at lave den her med gede- og fårefeta, so et forsøg og kun fordi den skulle spises i løbet af en dag eller to. Lav den uden fetadelen, hvis det ikke lige er sagen, og så kan den sagtens holde længere. Den vil være glimrende med lam, hvormed man også slipper for først at skulle opfede, slagte, partere og den slags opslidende forberedelser.
1 kilo ged eller lam (bov/kølle e.l.)

1 stort løg
1 spsk frisk rosmarin
1 spsk frisk timian
1 spsk frisk mynte
2 dl. hvidvin
2 dl vand
1/2 dl. sherry
1 tsk. peberkorn
Alle ingredienser puttes i en tætsluttende stegegryde eller stegeso, og sættes i en 160 grader varm ovn i ca 2 1/2 time.
I mellemtiden kan man så lave kompotten:

5-6 ikke alt for modne blommer
1 dl. æbleeddike
1 dl. portvin
2 dl. vand
2 stjerneanis
1 dl. sukker
1 rødløg
Blommerne udstenes og skæres i store tern. Kommes i en tykbundet gryde med resten af ingredienserne, hvor det skal simre til det er tykt og glinsende. Smag til, når målet er ved at være nået, da der er stor forskel på sødmen i blommerne. Det skal være sursødt og krydret.
Når kødet er færdigt, tages det op af gryden, der stilles tilbage i ovnen uden låg i et kvarters tid, så væsken reduceres. Kødet køler af, pilles fra benet og rives i strimler.
En rugbrødsform fores grundigt med film, og man lægger så et lag tætpakket kød og topper op med afkølet væske fra gryden. Lidt frisk mynte, timian og eventuelt lidt estragon skoldes lynhurtigt (for at minimere jordbakterier) og lægges ovenpå. Hvis man vil have et fetalag, er det nu det skal laves.
100 gram gedefeta
100 gram ko- eller fårefeta
1 tsk. friskhakket mynte
Skal fra 1/2 økologisk citron
Friskkværnet peber
Fetaen skæres i tern og vendes godt rundt med resten af ingredienserne. Lægges derefter i et tætpakket lag ovenpå det første lag af kød. Derpå endnu et lag kød til lige under kanten på formen, hvorefter man atter fylder op med væske (se billedet). Lidt krydderurter øverst og så lukkes filmen tæt, gerne med et paplåg/tallerken e.l. ovenpå, og hele balladen stilles på køl i minimum 3 timer, gerne til dagen efter.
Tages ud en halv times tid før den skal spises, vendes ud på et fad og spises med kompot og brød.
Den uforklarlige øl med den italienske diktator hyggeonkel var at finde på min søsters bord, hvor den var endt som en ondsindet vandrepokal. Undertegnede kopierede hans sure fjæs på et påskeæg, hvilket nok sender mig lige lukt i helvede! God påske








