Ged- eller lammeterrine med mynte og blommekompot

I sidste weekend blev jeg begavet med en weekend uden Gipskansleren. Drengen blev kærligt men bestemt sendt bort, og jeg lagde ud med at stirre ud i luften for en (længere) stund. Man har brug for et par timers semi-autisme i ny og næ, når hverdagen ellers er fyldt op af bippende elektronik, “Det er din skyld altsammen”-leg i mange variationer og almindelig slæben rundt på et ikke just anorektisk barn i gipsrustning. Hvis jeg ikke var så sur/fordømmende/ufleksibel, ville jeg med garanti kunne blive en alletiders buddhist, i hvert fald i “sidde stille, til tider let rokkende, og mumle ikke-ord” afdelingen.

Men nok om absencer, for det drev da over til sidst, og jeg gik derpå i køkkenet for at eksperimentere med nogle tiloversblevne stykker af den tapre Bukkebruse. Min søster havde inviteret til præ-påskefrokost, i erkendelse af de mange afbud man ellers uvægerligt får, når venner skal finde en ledig stund i helligdagene, så jeg ville i den anledning gå helt old-school og lave en terrine. Det mindes jeg ikke at have lavet før, så det var med nogen spænding jeg gik igang. Lav gerne det hele dagen før, da man dermed intet skal lave på dagen, andet end måske at bage noget rigtig godt brød. De resterende stykker ged var ikke lette at identificere, men så mest ud som rester af skulder/bov og et stykke bryst, hvilket virkede velegnet til lang tid i en stegegryde, hvor kødet ville strimle og benene afgive nok stivelse til saften. Det viste sig at holde stik, og så tog jeg den på gefühl derfra. Jeg valgte at lave den her med gede- og fårefeta, so et forsøg og kun fordi den skulle spises i løbet af en dag eller to. Lav den uden fetadelen, hvis det ikke lige er sagen, og så kan den sagtens holde længere. Den vil være glimrende med lam, hvormed man også slipper for først at skulle opfede, slagte, partere og den slags opslidende forberedelser.

1 kilo ged eller lam (bov/kølle e.l.)

1 stort løg

1 spsk frisk rosmarin

1 spsk frisk timian

1 spsk frisk mynte

2 dl. hvidvin

2 dl vand

1/2 dl. sherry

1 tsk. peberkorn

Alle ingredienser puttes i en tætsluttende stegegryde eller stegeso, og sættes i en 160 grader varm ovn i ca 2 1/2 time.

I mellemtiden kan man så lave kompotten:

5-6 ikke alt for modne blommer

1 dl. æbleeddike

1 dl. portvin

2 dl. vand

2 stjerneanis

1 dl. sukker

1 rødløg

Blommerne udstenes og skæres i store tern. Kommes i en tykbundet gryde med resten af ingredienserne, hvor det skal simre til det er tykt og glinsende. Smag til, når målet er ved at være nået, da der er stor forskel på sødmen i blommerne. Det skal være sursødt og krydret.

Når kødet er færdigt, tages det op af gryden, der stilles tilbage i ovnen uden låg i et kvarters tid, så væsken reduceres. Kødet køler af, pilles fra benet og rives i strimler.

En rugbrødsform fores grundigt med film, og man lægger så et lag tætpakket kød og topper op med afkølet væske fra gryden. Lidt frisk mynte, timian og eventuelt lidt estragon skoldes lynhurtigt (for at minimere jordbakterier) og lægges ovenpå. Hvis man vil have et fetalag, er det nu det skal laves.

100 gram gedefeta

100 gram ko- eller fårefeta

1 tsk. friskhakket mynte

Skal fra 1/2 økologisk citron

Friskkværnet peber

Fetaen skæres i tern og vendes godt rundt med resten af ingredienserne. Lægges derefter i et tætpakket lag ovenpå det første lag af kød. Derpå endnu et lag kød til lige under kanten på formen, hvorefter man atter fylder op med væske (se billedet). Lidt krydderurter øverst og så lukkes filmen tæt, gerne med et paplåg/tallerken e.l. ovenpå, og hele balladen stilles på køl i minimum 3 timer, gerne til dagen efter.

Tages ud en halv times tid før den skal spises, vendes ud på et fad og spises med kompot og brød.

Den uforklarlige øl med den italienske diktator hyggeonkel var at finde på min søsters bord, hvor den var endt som en ondsindet vandrepokal. Undertegnede kopierede hans sure fjæs på et påskeæg, hvilket nok sender mig lige lukt i helvede! God påske :-)

Related posts:

Marokkansk lam.

Så er man så småt tilbage. Der gik lige nogle uger med sygdom, påske, brand i sommerhuset og udbredt forvirring som følge deraf, men vi har da spist undervejs, og det havde jeg jo lovet at sige lidt om i ny og næ. Den her utilregnelige overgang fra lammende isvinter til forår (ja, jeg er een af den slags mennesker, der kun glædes over sne og kulde i omtrent fem minutter, hvorefter jeg absolut hader alt vinterrelateret, og derfor virkelig har lidt i denne vinter, der var måske een af de længste nogensinde. Argh!), gør det lidt svært at vælge måltider, da det lugter af sol, lette gevandter og ditto måltider, mens man stadig fryser en hel del og i butikkerne vidner kun grønne asparges og sure jordbær om varmere tider forude.  Man har derfor lyst til grønt, lette pastaretter og salater, men trænger også til en krammer i en gryde, så vi spiser lidt af det hele for tiden.

Jeg skulle have gæster for nogle dage siden, begge af den meget sultne slags, og da jeg er igang med at rydde lidt ud i fryseren, var jeg opsat på at bruge den meget pladsopslugende lammekølle derfra, men gad egentlig ikke at spise den på vanlig vis. Jeg er MEGET glad for det nordafrikanske køkken (min søster kalder det “frugtmad”), så valgte derfor at ofre lammet, som man jo gør, og skære køllen i stykker, for at lade den simre med alskens vidunderlige krydderier, nødder og frugter i en klassisk marokkansk tagine. Eller rettere, i en emaljeret stegegryde, da den er rigtig god at brune i til at starte med, hvorefter man kan smide låg på og lade den hygge i ovnen nogle timer. Det er frygtelig nemt, og jeg kan tilmed rapportere at resterne har helbredende virkning på, endda meget grelle, tømmermænd dagen efter. Det er ikke særlig kønt, men det smager helt fantastisk! Krydringen af sådan en omgang er virkelig en smagssag, da mange f.eks. har det svært med spidskommen, og er samtidig meget afhængig af lammekødets kvalitet og dermed evne til at optage smag, så man skal selvsagt krydre efter smag, og så er det oftest en god ide at smage på balladen efter en time i ovnen, for så at tilsætte en omgang krydderier mere, og dermed få en dybere, og mere kompleks smag.

Marokkans lammetagine

1-1,5 kg lammekød (skank, bov, kølle e.l.)

4 løg

5-6 fed hvidløg

1 chili

2 spsk. hel spidskommen

2 spsk. korianderfrø

3 hele kardemomme

2 tsk. gurkemeje

4 hele allehånde eller en teskefuld stødt

1 kanelstang

1 saltet citron eller skallen af en almindelig

2 spsk. honning

2 spsk. soya

2 dl. sherry

1 dåse flåede tomater

2 dl vand/hønsefond

1 god håndfuld tørrede abrikoser

2 dl. nødder (jeg foretrækker mandler og pistacienødder)

frisk mynte

frisk koriander

Kødet skæres i lidt større end mundrette bidder (undtagen skank, der er superlækkert kød og endelig skal forblive urørt), brunes i olivenolie og tages op af gryden. Løg og hvidløg hakkes groft og brunes. Krydderierne smadres groft i en morter, citronen hakkes groft og alt undtagen abrikoser, nødder og mynte tilsættes. Her skal man huske at salte rigeligt, hvis man ikke bruger en saltet citron. Stilken af et lille bundt koriander hakkes fint og tilsættes sammen med kødet. På med låget og ind i en 170 grader varm ovn i cirka to timer. Som nævnt smager jeg på sovsen efter cirka en time og støder flere af de krydderier, der måske ikke smager så meget igennem. Når der er en halv time tilbage tilsættes de grofthakkede abrikoser og låget tages af, så sovsen kan koge lidt ind. Inden servering smager man retten til, og pynter med rigelige mængder hakkede nødder, mynte og koriander.

Appelsin passer vældig godt til den her slags mad, men jeg er ikke så vild med at det hele smager af appelsin, og synes man har brug for noget friskt til, så jeg laver som regel en appelsinsalat til, bestående af appelsiner, rødløg, mynte, koriander og persille. Dertil også couscous, gerne med lidt safran. Det er sikkert ikke særlig ernæringsrigtigt, men jeg serverer også brød til, så man kan suge al det dejlige sovs helt op.

Related posts: