Tag-arkiv: appelsin

Mirabelle marmelade

Udgivet den af
Svar

For mange måneder siden reklamerede jeg for den årlige produktion af mirabelle marmelade, men har jo måttet vente på sæsonen, førend jeg kunne tegne og fortælle om den lækre sag. Det tog lidt længere end forventet, men nu er det endelig blevet mirabelletid, hvilket jo er storartet, omend lidt skidt for kalorieindtaget. De vokser lige ved vores sommerhus, og jeg har derfor brugt fjorten dages ferie på at håbe vi nåede det, men nej. Den dag vi skulle hjem, for knap en uge siden, kunne man se at det kun var et spørgsmål om en dag eller to, hvilket man da godt kunne blive lidt ærgerlig over, men de skal altså være helt modne, og vi måtte derfor tage hjem med uforrettet sag. Forleden bliver jeg så svært opmuntret af mine forældre, der kan berette om et hidtil uopdaget mirabelle paradis, hvis geografiske placering ingen tortur kan få mig til at oplyse, og vi drog derfor på rov imorges. Der var fire-fem forskellige sorter, både gule og røde, og de fleste var lige til at plukke, så vi fik hurtigt skrabet fem kilo ned i nogle poser. Åh, de gratis glæder!

Mirabeller er ikke altid lige velsmagende, og har tendens til at være ret melede, og marmeladen kan derfor også godt blive lidt kedelig, men med lidt citrus-assistance bliver det virkelig lækkert, og særligt blommeskallerne giver rigtig god smag og tekstur. Marmelade er så nemt at lave, når man lige ser bort fra de mange sten, der skal fjernes undervejs, og så er det da instant hygge med en række hjemmesyltede glas på hylden. Man får 6-8 glas ud af eet kilo frugt, og det rækker jo i hvert fald til en uge eller to.

 

1 kilo mirabeller

500 g. sukker

2 øko appelsiner

1 øko citron

1 øko lime

1/2 stang vanille

2 tsk. rød melatin

Atamon

Blommerne vaskes og smides hele i en gryde, sammen med skal og saft af citrusfrugterne, vanille og sukker. Koger op og simrer indtil det går nok i stykker til at stenene ryger ud, omkring 15 minutter. Man kan også fjerne dem inden med en lille kniv eller mormors udstener aggregat, men det har jeg slet ikke tålmodighed til. Gryden tages af varmen, og man bruger så cirka fem sindsoprivende minutter på at fiske alle stenene op med en hulske. Tilbage på varmen med gryden. Melatinpulveret røres op med nogle skefulde sukker og røres ivrigt i den kogende marmelade, der så koger cirka to minutter mere og tages af. Smag til med citron- og limesaft og evt. en spiseskefuld friskrevet ingefær. Atamon holder op med at virke ved 100 grader, så det er vigtigt at man lige venter nogle minutter, før man hælder 2 tsk. Atamon i. Så direkte på atamonskyllede glas, og låg på med det samme.

Imorgen forventer jeg at bruge noget af det i en dessert, og skriver selvfølgelig om det til den tid.

Related posts:

Marokkansk lam.

Udgivet den af
Svar

Så er man så småt tilbage. Der gik lige nogle uger med sygdom, påske, brand i sommerhuset og udbredt forvirring som følge deraf, men vi har da spist undervejs, og det havde jeg jo lovet at sige lidt om i ny og næ. Den her utilregnelige overgang fra lammende isvinter til forår (ja, jeg er een af den slags mennesker, der kun glædes over sne og kulde i omtrent fem minutter, hvorefter jeg absolut hader alt vinterrelateret, og derfor virkelig har lidt i denne vinter, der var måske een af de længste nogensinde. Argh!), gør det lidt svært at vælge måltider, da det lugter af sol, lette gevandter og ditto måltider, mens man stadig fryser en hel del og i butikkerne vidner kun grønne asparges og sure jordbær om varmere tider forude.  Man har derfor lyst til grønt, lette pastaretter og salater, men trænger også til en krammer i en gryde, så vi spiser lidt af det hele for tiden.

Jeg skulle have gæster for nogle dage siden, begge af den meget sultne slags, og da jeg er igang med at rydde lidt ud i fryseren, var jeg opsat på at bruge den meget pladsopslugende lammekølle derfra, men gad egentlig ikke at spise den på vanlig vis. Jeg er MEGET glad for det nordafrikanske køkken (min søster kalder det “frugtmad”), så valgte derfor at ofre lammet, som man jo gør, og skære køllen i stykker, for at lade den simre med alskens vidunderlige krydderier, nødder og frugter i en klassisk marokkansk tagine. Eller rettere, i en emaljeret stegegryde, da den er rigtig god at brune i til at starte med, hvorefter man kan smide låg på og lade den hygge i ovnen nogle timer. Det er frygtelig nemt, og jeg kan tilmed rapportere at resterne har helbredende virkning på, endda meget grelle, tømmermænd dagen efter. Det er ikke særlig kønt, men det smager helt fantastisk! Krydringen af sådan en omgang er virkelig en smagssag, da mange f.eks. har det svært med spidskommen, og er samtidig meget afhængig af lammekødets kvalitet og dermed evne til at optage smag, så man skal selvsagt krydre efter smag, og så er det oftest en god ide at smage på balladen efter en time i ovnen, for så at tilsætte en omgang krydderier mere, og dermed få en dybere, og mere kompleks smag.

Marokkans lammetagine

1-1,5 kg lammekød (skank, bov, kølle e.l.)

4 løg

5-6 fed hvidløg

1 chili

2 spsk. hel spidskommen

2 spsk. korianderfrø

3 hele kardemomme

2 tsk. gurkemeje

4 hele allehånde eller en teskefuld stødt

1 kanelstang

1 saltet citron eller skallen af en almindelig

2 spsk. honning

2 spsk. soya

2 dl. sherry

1 dåse flåede tomater

2 dl vand/hønsefond

1 god håndfuld tørrede abrikoser

2 dl. nødder (jeg foretrækker mandler og pistacienødder)

frisk mynte

frisk koriander

Kødet skæres i lidt større end mundrette bidder (undtagen skank, der er superlækkert kød og endelig skal forblive urørt), brunes i olivenolie og tages op af gryden. Løg og hvidløg hakkes groft og brunes. Krydderierne smadres groft i en morter, citronen hakkes groft og alt undtagen abrikoser, nødder og mynte tilsættes. Her skal man huske at salte rigeligt, hvis man ikke bruger en saltet citron. Stilken af et lille bundt koriander hakkes fint og tilsættes sammen med kødet. På med låget og ind i en 170 grader varm ovn i cirka to timer. Som nævnt smager jeg på sovsen efter cirka en time og støder flere af de krydderier, der måske ikke smager så meget igennem. Når der er en halv time tilbage tilsættes de grofthakkede abrikoser og låget tages af, så sovsen kan koge lidt ind. Inden servering smager man retten til, og pynter med rigelige mængder hakkede nødder, mynte og koriander.

Appelsin passer vældig godt til den her slags mad, men jeg er ikke så vild med at det hele smager af appelsin, og synes man har brug for noget friskt til, så jeg laver som regel en appelsinsalat til, bestående af appelsiner, rødløg, mynte, koriander og persille. Dertil også couscous, gerne med lidt safran. Det er sikkert ikke særlig ernæringsrigtigt, men jeg serverer også brød til, så man kan suge al det dejlige sovs helt op.

Related posts:

Surt! Mavesyre og citrusmarmelade

Udgivet den af
3

Det er jo meningen man skal holde hvad man lover. Det bruger jeg i hvert fald megen energi på at lære mit afkom, så jeg burde nok selv spænde hjelmen lidt. Havde lovet at bringe en opskrift på citrusmarmelade i søndags, men måtte i stedet gribe til panodil og et absolut fravær af opgaver, da jeg aftenen før havde været til fødselsdag med helt fantastisk italiensk mad og vin i rigelige mængder.

Førend jeg kommer til marmeladen, vil jeg lige runde et emne, der kom op til denne fødselsdag. I de få minutter, hvor vi ikke havde munden fuld af mad, kom vi til at tale om mødregrupper, og de erfaringer vi havde gjort os hver især, der i det store hele handlede om et forventningspres helt ude af proportioner med den situation man stod i. At man sad der, nyfattig på rent tøj og selvtillid, træt på et hidtil uopdaget plan, og derfor med et spinkelt håb om at man netop her kunne udgyde giftigheder om det der barn, der havde vendt op og ned på det hele, uden man egentlig var blevet spurgt. I stedet lod man sig langsomt opstille i et kapløb om helsebringende melsorter fra middelalderen, baby-yoga og vigtigheden af at universalarvingen kan kravle inden næste torsdag ved middagstid, så man ikke skal gå rundt og være mor til en total underachiever med en dyster fremtid i sigte.

Alting spiseligt laves derudover selvfølgelig af den nybagte moder selv, hvilket er løgn og latin, da ingen mor kan overleve uden et par glas købe-mos i baghånden, men angsten for at fejle det store babyprojekt, at sande at man faktisk overhovedet ikke er omstillingsparat, gør mangen en løgnerske af rigtig gode mødre, og det er da noget værre pjat.

Så derfor; denne blog, dens sparsomme indhold og ideer, bliver kun til fordi jeg personligt holder af det, ikke fordi man “bør” bage, konservere og braisere for at få sit moder-emblem. Jeg har altid slappet af i køkkenet, og guderne skal vide man har brug for et helle, men det er selvsagt på bekostning af noget andet. Der bliver først vasket tøj, når både mor og barn sidder kolde, bare og stirrende på de tomme skuffer. Ingen planter overlever i vores stuer og jeg har stadig ikke fået lavet de der scrapbøger med billeder af junior og tilhørende, kække anekdoter, men sådan er det, og det overlever vi nok. Det er ligeså meget et sted, hvor jeg har kontrol, på en mere håndgribelig måde end når man skal holde ham fra forurening, bandeord og dårligt selskab. Jeg vælger hvad der spises, om der er sukker i, om det smager af noget, og om han kan være med og lære noget samtidig med at vi hygger os. Det er en lettelse at have kontrol over det domæne,  da så meget andet ofte flyder, men jo ikke noget jeg kolerisk praktiserer fra morgen til aften. Så meget tid har ingen mennesker, men sålænge man hygger sig med det og vil have en indflydelse på kræsenhed og ernæring skal man gøre det, og ellers er supermarkederne fulde af fine alternativer.

Nåmen tilbage marmeladen. Nedenstående opskrift gør dig altså ikke populær hos ungerne, da det er en ret voksent smagende sag, der er mere bitter end de fleste børn synes om, men jeg har det rigtig fint med at have min egen marmelade, som junior ikke udrydder på to sekunder.

Det er en  videreudvikling af den engelske Seville appelsinmarmelade vi alle er vokset op med, og som jeg i hvert fald ikke var særlig stor fan af. Senere i livet opdager man jo så alle citrusfrugternes mange fortrin, og denne marmelade blander både appelsiner, lime og citroner, hvilket jeg synes er meget elegant og knap så ensidigt bittert, fordi man får anstrøg af lemon curd og søde appelsiner oveni det skarpe. Det er perfekt til ost og på en scone om eftermiddagen eller på et stykke rugbrød om morgenen. Til slut skal det også lige siges at netop det her med marmelade er fedt, fordi det ligner- og smager af en hel masse, men effektivt ikke kræver mere end et kvarters arbejde, og så bliver der tilmed nok til at man kan forære det væk, hvilket altid gør lykke.

Citrusmarmelade

300 g. øko appelsiner

300 g. øko lime

300 g. øko citroner

4 dl. vand

1/2 vanillestang

ca 1 kg. sukker + melatin eller 1 kg. syltesukker

1 spsk. friskrevet ingefær

atamon

Skallen rives af alle frugterne (nemmest med et juliennejern, da man så får fine strimler i marmeladen) og smides i en gryde, det hvide skæres væk og frugten skæres i små tern, der også kommes i gryden. Vand og vanillestang hældes ved og det småkoger under låg i ca 25 minutter. Sukker og ingefær tilføjes og koger med i endnu 5 minutter. Gryden tages af varmen, skidtet skummes væk og marmeladen hældes på atamonskyllede glas. Man kan også, for holdbarhedens skyld, tilsætte en teskefuld atamon til marmeladen, man skal bare huske at vente til den er kølet et par grader, da atamonen ellers mister sin virkning.

Det er jo helt vanvittig nemt, og giver altså marmelade til virkelig mange eftermiddage. Man kan så justere citron/appelsin/lime forholdet efter smag, og udelade vanillen, hvis den skal være mere til ost. Når vi nærmer os sommeren, tager min søster og jeg mod sommerhuset på Møn, hvor bl.a. det årlige mirabelle projekt løber af stablen, så der kommer der atter marmelade opskrifter. :-)

Related posts: