I begyndelsen var ordet

bibleSe sådan starter Johannes sin fortælling i en af de mest berømte bøger i verden – nemlig Bibelen. For mig er ordet en fantastisk ting – en lille ting, men alligevel rummer det så mange ting. Ting som forener og skiller folk. Ting som nogle vælger at slå ihjel for. Ting man bare ikke kan undvære.

Ordet kan noget helt fantastisk og jeg elsker ord. Ord der vendes på nye og sjove måder, ord der sættes sammen og giver helt nye betydninger. Ord og sommetider ordet ”stilhed”.
I denne blog vil jeg præsentere dig for en helt masse ord – hvilken betydning du vil tillægge dem er helt op til dig selv.

Jeg hedder Morten Anke og er en mand i min bedste alder. Jeg er i midten af 40’erne og har efterhånden opnået en vis erfaring med livet – stort som småt.

Min interesse for ord er nok startet, da jeg i min tidlige barndom krøb op på skødet af min bedstefar og ”hjalp” ham med at løse krydsord. Alle disse bogstaver og kombinationer fandt jeg utrolig fascinerende og siden har jeg elsket ord.

Især ord og sætninger som har en dybere betydning, som man stopper op ved, tænker over og måske gemmer til senere brug. Netop de ord elsker jeg særlig højt. Jeg samler på ord – men heldigvis mener min kone, at det er bedre end at samle på kaffekander eller andet, der hurtigt fylder godt op i hjemmet. Min samling ser umiddelbart ikke ud af meget, men alligevel er det til mange timers fordybelse, hvis man giver sig selv tid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *