Det har jeg ikke prøvet – så det kan jeg sikkert godt!

Et af mine yndlingscitatet af en meget speciel pige – du kender hende sikkert godt: Hun er bomstærk, bor alene sammen med sin hest og abe og har langt rødt hår sat op i fletninger. Pippi Langstrømpe – en i sandhed fighter der var ligeglad med, hvad man bør gøre, men i stedet hele tiden mærker efter og gør det, som hun finder mest rigtigt i den givne situation.

Jeg forsøger at leve efter dette citat, for jeg synes det er så uendeligt rigtigt – vi giver ofte op og ser alle forhindringerne i stedet for at kaste os ud i de udfordringer, som livet byder.
Jeg elsker at passe godt på min krop og forsøger at holde mig i god form. Dette er også grunden til, at jeg igen kom i tanke om dette fantastiske citat. Jeg fik nemlig tilbud om at deltage i et af de såkaldte mandeløb, hvor man virkelig overskrider grænser og bliver beskidt og moset godt igennem.

Min første tanke var, at det da vist ikke var noget for mig, men så kiggede jeg på Pippi, som jeg har et billede hængende af til evig påmindelse om netop dette citat og besluttede mig for at prøve det af.

Derfor takkede jeg ”ja” til at deltage og må efterfølgende erkende, at jeg faktisk glæder mig til at komme af sted.

Jeg må derfor i den kommende periode stramme mig lidt ekstra an og komme i så god form som mulig, så jeg ikke risikere at ligge bagerst i feltet. ”Hvo intet vover, intet vinder”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *