Den hårdeste distance er fra stolen ud til løbeskoene

Som jeg tidligere skrev, så har jeg meldt mig til et mandeløb. I starten var jeg lidt betænkelig, men så faldt jeg i snak med en god kollega en dag i frokostpausen og nævnte, at jeg havde meldt mig til. Det viste sig, at han selv havde deltaget i et lignende løb sidste år. Han fortalte begejstret om det og viste mig også et youtube klip fra løbet, hvor man blandt andet kan se ham i kampens hede. Klippet er her, hvis du også gerne vil have en fornemmelse for, hvad sådan et mandeløb egentlig er:

Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere hooked på løbet. Når man har løbet i mange år og været bevidst om, at holde sig fit for fight, så kan det være rart at have nogle mål. Naturligvis er det skønt at løbe en tur og forbedre sin tid, men indimellem trænger man til at have et mål og med dette mandeløb, har jeg i den grad fået et mål.

Naturligvis vil jeg klare det bedre end mine kammerater, som jeg er tilmeldt sammen med. Udover kampen i mod sig selv vinder man jo også håneretten over dem, man deltager sammen med og det er en rigtig stor præmie i sig selv!

Derudover er der efterfølgende dømt hygge og socialt samvær og det ser jeg også meget frem til.

Så nu vil jeg snøre løbeskoene og løbe en tur ud i skoven, hvor terrænet ikke er alt for jævnt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *